Børneløbet afholdes d. 3. maj 2012 i Vognsbølparken kl. 13:30 - 16:00

Velkommen til børneløbet 2012

Torsdag d. 3. maj 2012, kl. 13.30-16.00 er der igen “Esbjerg Børneløbet” i Vognsbølparken ved Gryden. For syvende år i træk afholder JCI Esbjerg i samarbejde med Orienteringsklubben Esbjerg “Esbjerg Børneløbet” – løbet hvor børn hjælper børn.

Giv børnene på jeres skole en skøn dag i Vognsbølparken og hjælp samtidig trængende børn. Løbet er en unik mulighed for at din skole kan hjælpe andre børn, og samtidig få en god dag med motion og sjov.

JCI Esbjerg støtter i år Projekt PitStop i Varde.

PitStop er et projekt i Varde kommune der henvender sig til unge mellem 15-17. De unge er vurderet til ikke at være uddannelsesparate. Lovgivningen ligger op til at alle kommuner skal have et tilbud til denne målgruppe og har en målsætning om at 95% af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. I PitStop forsøger vi at give den enkelte unge mulighed for at arbejde med sig selv såvel personligt, socialt samt fagligt.

Mød op og støt et godt formål. Vi glæder os til at se din skole!

Sponsorer 2012